Undgå skattesmæk: Sådan sikrer du dig mod det

af | sep 23, 2024 | Skatteråd

Det er ingen hemmelighed, at et skattesmæk ofte kommer som en uventet overraskelse. Måske har du prøvet det før, eller også har du hørt skrækhistorier fra venner og familie. Det kan være en stor byrde, der pludselig dukker op og kan vælte budgettet 😬

Det kan være svært at finde rundt i, hvad du har gjort galt og bekymringerne kan hurtigt tage over.

Men bare rolig – det behøver ikke at være sådan!

I dette indlæg får du nemlig nogle enkle tips til, hvordan du kan undgå skattesmæk og få ro i maven – så kan årsopgørelsen bare komme an 💪

I dag kan du læse om:

  • Hvad er et skattesmæk?
  • Typiske årsager til skattesmæk
  • Hvordan undgår jeg et skattesmæk?
  • Undgå skattesmæk med Skatteguiden
  • De vigtigste pointer

Hvad er et skattesmæk?

Et skattesmæk, også kaldet restskat, er en regning fra SKAT, som du får, hvis du har betalt for lidt i skat i løbet af året. Det sker, når der er forskel mellem det, du har tjent og det, du har haft stående på din forskudsopgørelse.

Typisk sker det, hvis din forskudsopgørelse ikke har været opdateret. Måske har du fået en lønforhøjelse, en bonus, eller måske et ekstra job ved siden af. Hvis du ikke har tastet det ind på din forskudsopgørelse, har du sandsynligvis ikke betalt skat af det, og så står du med et skattesmæk 🫣

 

Typiske årsager til skattesmæk

Lad os se på nogle af de mest almindelige årsager til skattesmæk:

Renter fra dine lån: Hvis du har taget lån og har renter, kan du få fradrag for disse. Men hvis du har indberettet et højere beløb end det reelle, får du et for højt fradrag – og det giver skattesmæk 😬

👉 Hos Skatteguiden sørger vi for, at dine renteudgifter står korrekt på din forskudsopgørelse. Prøv gratis i 30 dage, og lad os sikre, at alt er på plads.

Kørselsfradrag: Har du fået kortere til arbejde og glemt at opdatere dit kørselsfradrag? Sagen er nemlig den, at jo færre kilometer til din arbejdsplads du har, jo mindre i fradrag får du – og hvis du har under 12 kilometer til din arbejdsplads, så har du faktisk slet ikke ret til kørselsfradraget. Det kan også være at kørselsfradraget fra din forskudsopgørelse ikke er overført din årsopgørelse. 👉 Brug funktionen “Glemte Fradrag” i Skatteguiden, og lad os hjælpe dig med at indberette dit kørselsfradrag korrekt på din årsopgørelse 😊

Løn og andre indkomster: Din løn er ikke den eneste indtægt, der skal indtastes i din forskudsopgørelse. SU, dagpenge, bonus eller anden indtægt skal også indtastes korrekt. Hvis ikke, har du måske ikke betalt nok i skat 😕

 

Hvordan undgår jeg et skattesmæk?

Her er nogle vigtige tips til at undgå et skattesmæk og sikre dig mod uventede overraskelser:

Tjek din forskudsopgørelse ofte: Gennemgå din forskudsopgørelse mindst en gang om måneden for at sikre, at alle oplysninger er korrekte.

Sørg for, at din forventede årsløn står korrekt: Får du en lønforhøjelse, skifter job eller starter på studie, bør du justere din forskudsopgørelse.

Vær opmærksom på fradrag: Sørg for, at alle dine fradrag som f.eks. renter på boliglån og kørselsfradrag er korrekt indtastet.

Undgå at sætte forskudsopgørelsen for højt: Tjener du mindre end ca. 35.250 kr. om måneden i gennemsnit? Så kan det betale sig at sætte din lønindkomst lavere, end den faktisk er. Tjener du mere, kan det svare sig at sætte den højere.

 

Undgå skattesmæk med Skatteguiden

Hos Skatteguiden har vi udviklet værktøjer, der gør det nemt for dig at få styr på din skat og mindske risikoen for skattesmæk. Med et medlemskab kan vi rette din skat hver eneste måned, så du kan få ro i maven 🙌.

👉 Start din gratis prøveperiode i dag, og lad os hjælpe dig med at holde styr på din forskudsopgørelse hele året igennem.

 

De vigtigste pointer

  • Sørg for, at din forskudsopgørelse passer overens med din løn og de fradrag, du har ret til.
  • Tjek din forskudsopgørelse en gang om måneden for at sikre, at den indeholder de rigtige oplysninger. Du kan benytte Indkomstoverblikket i din Skatteguiden-app, til at spore alt det, du har tjent indtil videre (og det er gratis! 😊)
  • Opdater din forskudsopgørelse for at betale korrekt skat.
  • Vær opmærksom på dine fradrag, og sørg for, at de er korrekt indberettet.

 

Det er aldrig for sent at få styr på din skat – du kan altid justere dine oplysninger og undgå et skattesmæk. Ellers kan du prøve livet som medlem af Skatteguiden, hvor vi kan opdatere din forskudsopgørelse korrekt for dig – så du slipper for bekymringerne.

Om Skatteguiden

Født i en kælder – opvokset på skatteparagraffer, kode og datasikkerhed. I dag er Skatteguiden en højteknologisk virksomhed med ét enkelt formål – at gøre personlig skat og fradrag nemt for os alle.

Pin It on Pinterest